Cykelblog Header Gå til webshop
Gratis fragt til GLS Pakkeshop • Ved køb over 349,- Hurtig levering 365 dages returret Prismatch
4,8 / 5
Avatar
Mads Hjorth
Info

Tre topfede hjelme

Står du og skal bruge en ny cykelhjelm? Uanset om det er en cykelhjelm til hverdagsbrug, til landevejscykling eller til MTB, du leder efter, så har vi fundet tre topfede nyheder, der kan holde dit hoved sikkert og veltilpas, når du sidder i sadlen.

I øjeblikket kommer der masser af fede produkter på hylderne her hos Cykelshoppen.dk. Blandt andet har vi fået en masse lækre cykelhjelme hjem. Vi har samlet tre af dem her i artiklen. Vil du se hele vores udvalg af cykelhjelme, så finder du dem her.

Perfekt til landevejen

Er du på udkig efter en overlegen landevejshjelm, der både er let, aerodynamisk, sikker og har god ventilation, så er MET Road Rivale Mips cykelhjelmen det helt rigtige valg. Med Road Rivale får du mange af funktionerne fra METs dyrere cykelhjelme, men til en lavere pris.

Aerodynamik har været et fokuspunkt for MET, da de skulle designe hjelmen. Det kan du blandt andet se på Road Rivales smalle profil samt det innovative NACA-luftindtag, der oprindeligt er udviklet til afkøling af jetmotorer uden at gå på kompromis med aerodynamikken.

Road Rivales bredere og lange ventilationshuller sørger ikke kun for, at dit hoved altid er velafkølet, men også at du kan placere dine solbriller i hjelmen - og i øvrigt være sikker på, at de bliver siddende.

Du er sikret en perfekt pasform takket være METs nye Safe-T Upsilon, der via et 360° bånd inde i hjelmen sikrer et sublimt fit, men også sørger for, at der ikke er nogle trykpunkter på dit hoved, når du har Road Rivale på. Sidst, men ikke mindst har hjelmen indbygget MIPS, så sikkerheden er i top. Lyder MET Road Rivale MIPS som noget for dig, så finder du den her. 

Til dig der vil have et mere urbant look

Er du til det mere urbane look, og vil du gerne have en farverig og unik hjelm, så er de toplærke Lazer One+ Mips cykelhjelme helt sikkert noget for dig. Inspirationen til designet kommer fra skaterhjelme, men lad dig ikke narre af det, for Lazer har taget det bedste fra cykelverdenen og integreret det i One+ cykelhjelmen.

Hjelmen har hele 16 ventilationshuller, så dit hoved altid er veltilpas, når du er ude at cykle. Du er sikker på at få en god pasform takket være Lazers Turnfit plus system, der let og hurtigt lader dig tilpasse hjelmen til dit hoved og sørger for at justere hjelmen ensartet på hele dit hoveds omkreds, så du undgår, at hjelmen sidder og trykker.

Med Lazer One+ får du en let og sikker cykelhjelm, da den både har EPS, et materiale, der er designet til at være energiabsorberende, samt MIPS, der sørger for, at kraften fra slaget bliver afledt, hvis du skulle være så uheldig at vælte og slå dit hoved. Dermed minimerer MIPS risikoen for hjernerystelse betragteligt. Du finder Lazer One+ i et væld af farver lige her.

Den optimale hjelm til dig, der kører mountainbike 

Med Specialized Tactic 4 Mips cykelhjelmen kan du holde dit hoved sikkert både på vej til og fra arbejde, og når du kører på sporet i skoven. Du får en let, sikker og velventileret MTB-hjelm, som du sagtens kan have på i timevis, uden at den generer.

Tactic 4 er selvfølgelig designet med lang nakke, hvilket giver dig ekstra beskyttelse ved styrt, og det integrerede visir holder dig beskyttet mod grene og andet, du kan møde på sporet. Og takket være det innovative ventilationssystem får dit hoved altid den optimale luftgennemstrømning, uanset om du træder maks. watt eller kører stille og roligt.

Det smarte drejespænde gør det nemt at tilpasse hjelmen, så den sidder helt korrekt på hovedet, og Tactic 4’s integrerede visir holder dig beskyttet mod grene og andet, du kan møde på sporet.

Sikkerheden er i top, da hjelmen både indeholder MIPS, der øger sikkerheden ved styrt markant, samt har plads til ANGI, en sensor sender dine pårørende en besked med GPS-koordinator af, hvor du befinder dig. På den måde kan du hurtigt få hjælp, hvis uheldet er ude. Se alle vores Specialized Tactic 4 MIPS farvevarianterne lige her.

Vil du blive klogere på, hvilken cykelhjelm du skal vælge, hvilken størrelse cykelhjelm du skal bruge og hvordan skal en cykelhjelm sidde, så kan du få svaret på lige her i vores guide til cykelhjelme.

Tilbage til Cykelblog Gå til webshop