Cykelblog Header Gå til webshop
Gratis fragt til GLS Pakkeshop • Ved køb over 349,- Hurtig levering 365 dages returret Prismatch
4,8 / 5
Avatar
Mads Hjorth
Info

Derfor skal du holde din cykelkæde i topform

En ren og velsmurt cykelkæde betyder ikke kun, at du præsterer bedre. Ved at holde din kæde i form forlænger du levetiden på den og mange andre dele på din cykel. Men hvordan renser man en cykelkæde nemmest? Og hvordan vedligeholder du den bedst? Få svaret her.

Du har måske prøvet det. Er din kæde beskidt eller tør, så bliver det sværere at træde rundt i pedalerne, og du kan ikke skifte ordentligt rundt i gearene. Det påvirker også levetiden på kassetten, klingen, pulleyhjulene, bagskifteren og forskifteren.

Du får altså større køreglæde, og sparer penge ved at holde din kæde i topform. Følger du vores guide til, hvordan man nemmest gør en cykelkæde ren, er det faktisk heller ikke særligt svært og tidskrævende.

Sådan gør du din kæde ren

Først skal du have fjernet alt fedt og skidt fra kæden, og her kommer du ikke lang med vand og sæbe. Vi anbefaler, at du bruger en kæderens, der er lavet til at rengøre cykelkæder. Bruger du et produkt som Muc-Off Drive Train Cleaner, kan du både rengøre for- og bagskifter, kæde, klinger og kassette med samme produkt.

Det er en god idé at bruge en kæderenser, når du skal gøre din kæde ren. Den består af en æske med en række børster, hvilket gør den effektiv og superlet at bruge. Sæt din cykel i højeste gear, monter æsken på kæden, fyld kæderens på, luk den, hold kæderenseren med den ene hånd mens du kører pedalerne baglæns indtil kæden er ren.

Sørg for at vaske efter med varmt sæbevand. Gør du ikke det, kan der sidde rester af kæderens på din kæde, hvilket gør, at olien ikke kan binde, når du smører kæden. Tør kæden grundigt af, når du er færdig, ellers risikerer du at ende med en rusten kæde. Har du en kompressor, er den supereffektiv til at blæse kæden tør med.

Du finder din nye kæderenser lige her.

Gør dig selv en tjeneste og vask resten af drivlinjen

Når du allerede har din cykel i bad, så vil vi klart anbefale, at du også gør din cykels kassette og pulleyhjul rene. Har du en børste som Muc-Off Drivetrain børsten, et gammelt syltetøjsglas og et produkt som Muc-Off Drive train cleaner, ja så tager det ikke mange minutter.

Hæld kæderensen op i glasset, dyp penslen og påfør den på kassetten, klingen og pulleyhjulene, mens du kører kæden baglæns. Husk at vaske efter med varmt sæbevand og at tørre delene godt af med en klud. Du kan også brug en kompressor til at blæse vandet væk, når delene er rene. OBS! Har du en fodbremse, kan du selvfølgelig ikke gøre dette. 

Du finder alle vores børster til at gøre din kæde og komponenter rene lige her.

Det med olien

Olie til cykelkæder er en videnskab, og der er rigtig mange meninger om, hvad man skal bruge. Men hvilke forskellige typer findes der? Og hvad er fordelene og ulemperne?

Er det vådt i vejret eller er det efterår/vinter, så gå med en våd olie. Den holder din kæde velkørende i lang tid og beskytter mod rust. Sidst men ikke mindst er den modstandsdygtig overfor vand. Ulempen er, at den er meget klæbrig og tiltrækker skidt og snavs, hvilket slider på kæde, kassette og klinge.

Er det tørt eller støvet, så brug en tør olie. Den sørger for, at din kæde er velkørende og velsmurt. Tør olie lægger sig som en hinde på kæden, hvilket minimerer mængden af skidt og snavs, der klæber sig til kæden. Dog er olien ikke særlig modstandsdygtigt overfor vand. Udover det skal du smøre oftere med tør olie.

Er du hverdagscyklist og i tvivl om, hvad du skal smøre med, så gå med våd olie eller en all around olie. Våd olie holder længe, hvilket kan være en fordel, hvis din cykel står ude i alt slags vejr. Dog gør den din kæde hurtigt beskidt. En all around olie giver dig mange af fordelene fra både våd og tør olie. Du får altså en olie, der holder okay i vådt vejr, men som samtidig ikke tiltrækker lige så meget snavs og støv som en tyk våd olie.

Har du mod på at gå lidt mere i dybden, så skulle du tage at læse denne artikel, hvor vi kigger nærmere på de forskellige typer af cykelolie blandt andet den meget populære kædevoks. Du kan også vælge en all around olie. Denne type olie har taget det bedste fra to verdner, så du får en 

Går du fra den ene type olie til en anden, så er det vigtigt, at du renser din kæde helt ned. Ellers binder olien ikke ordentligt.

Sådan smører du din kæde

At smøre godt er ikke lig med meget olie på din kæde. Din kæde skal ikke sejle i olie, da det får skidt til at sætte sig på både kæde og i tandhjul, og det slider!

Du kan få olie som spray eller på flaske med dryptud. Når det kommer til smøring af kæde, så er det en fordel at bruge en flaske med dryptud. Tuden gør, at det er let at dosere en dråbe ned i hvert enkelt led.

Hold tuden hen til indersiden af kæden, og smør den, men du kører kæden baglæns. Afslut med en aftørring efter omkring ti minutter. Har du god tid, så lad det tørre længere. Du kan faktisk vente helt indtil, at du skal bruge cyklen næste gang. Det er dog vigtigt, at du tørrer kæden af, inden du kører på din cykel.

Du finder vores store udvalg af olie til cykelkæder fra branchens bedste brands lige her.

Tilbage til Cykelblog Gå til webshop