Cykelblog Header Gå til webshop
Gratis fragt til GLS Pakkeshop • Ved køb over 349,- Hurtig levering 365 dages returret Prismatch
4,8 / 5
Avatar
Mads Hjorth
Guides

Derfor skal du køre med cykelhandsker

Cykelhandsker giver dig et øget greb, bedre kontrol over cyklen, god komfort og beskytter dine hænder. Læs mere om hvorfor du skal køre med cykelhandsker, og hvordan du finder de helt rigtige lige her.

Sammen med cykelbukser er cykelhandsker en af de vigtigste beklædningsgenstande for både mountainbike- og landevejsryttere. Hvorfor? Fordi cykelhandsker beskytter dine hænder, giver dig et uovertruffent greb om styret og giver dig en højere komfort, når du sidder i sadlen i mange timer.

Men hvad skal du tænke på, når du skal vælge et par cykelhandsker? Det kan du læse mere om her i artiklen. Er du allerede cykelhandskeekspert, og vil du bare gerne se vores store udvalg af cykelhandsker, så finder du dem her.

Et godt valg til de varme dage på landevejen

Når det bliver varmere i vejret, er det oplagte valg en cykelhandske med korte fingre, når du skal på landevejen. Er du på jagt efter en superlet handske uden så mange dikkedarer, så kunne et godt bud være et par Rogelli Solid cykelhandsker.

Handskernes materiale giver dig en god åndbarhed, og Rogelli Solid er desuden designet uden skaft eller velcrolukning. Takket være et højt indhold af materialet Elastane trækker du bare handsken på, og så sidder de fuldstændig tæt til hånden.

Handskens inderside har en antislip overflade, der sørger for, at du altid har et godt greb og fuld kontrol over styret. Rogelli Solid er designet til både herrer og damer, og du finder dem lige her. 

Til dig der vil have den bedste komfort

Vil du lige et niveau op ad komfortstigen, så skal du have par cykelhandsker med stødabsorberende gelpuder i håndfladerne. Gelpuderne beskytter mod vibrationer fra ujævnheder i vejen, mod ømhed i hænderne og mod pres på håndfladen, der kan få dine hænder til at sove pga. tryk på Nervus Ulnaris nerven.

Et god bud på et par superlækre cykelhandsker med gelpuder er ProGel handskerne fra GripGrab. Udover fire mm. polstring med DoctorGel, der sørger for den bedst mulige aflastning til hænderne, er ProGel også udstyret med gelpuder ved fingrene, hvilket er superfedt, hvis du har en cykel med aerostyr, der ofte har lidt kant.

GribGrab ProGel har en lækker tætsiddende pasform, og velcrolukningen sørger for et perfekt fit. Samtidig sikrer handskens materiale for den bedst mulige åndbarhed. Handskens håndflade er lavet i et materiale, der giver dig et god skridsikkert greb, også selvom der kommer lidt sved på dine handsker.

Skal du have dig et par GripGrab ProGel handsker, så finder du dem i et væld af farver lige her.

Et must for enhver mountainbikerytter

Kører du mountainbike, så anbefaler vi, at du vælger et par cykelhandsker med lange fingre, og det gør vi af flere grunde. Korte handsker kan godt have en tendens til at kravle op mellem fingrene på grund af de stød og vibrationer der kommer, når man kører på sporet.

Og skulle du være så uheldig at vælte, så er det også rigtigt fedt, at handsken både dækker hånden og fingerspidserne. Sidst, men ikke mindst, så tager cykelhandsker med lange fingre også de små svirp, der kan komme fra grenene i skoven.

Skal du have en let og åndbar handske, der er perfekt til forårs- og sommersæsonen, så er Specialized SL Pro et oplagt valg. De kommer med Spezializeds LifeLine™-konstruktion, som giver perfekt greb om styret, og handskernes stof giver en virkelig tætsiddende og behagelig pasform.

De langfingrede handsker kan selvfølgelig også fås med gelpuder, hvilket er en rigtigt lækker kombination sammen med gummigreb. Du finder alle vores langfingrede handsker lige her.

Tilbage til Cykelblog Gå til webshop