Cykelblog Header Gå til webshop
Gratis fragt til GLS Pakkeshop • Ved køb over 349,- Hurtig levering 365 dages returret Prismatch
4,8 / 5
Avatar
Marianne Krogh-Jespersen
Guides

Guide: Hvilken cykel skal jeg vælge?

Det er et meget stort spørgsmål, og det er selvfølgelig også svært at svare helt præcist på. Men man kan alligevel komme med nogle gode råd og overvejelser, man kan gøre sig, når man skal beslutte, hvilken cykel man skal købe.

Hvilke behov skal cyklen dække?

Allerførst skal man gøre sig det klart, hvad cyklen skal bruges til. Er det en hverdagscykel, der skal bruges til minimal transport f.eks. til og fra bussen eller togstationen, eller er det en decideret pendler-cykel, der skal bruges som primært transportmiddel til og fra de daglige gøremål. Alt efter hvor man bor i landet, og hvor kuperet et terræn man skal forcere på daglig basis, kan man sagtens vælge at tage cyklen, selvom man har 8-12 km til og fra skole eller arbejde.

Citybiken eller touringcyklen til de længere pendlerture

I det tilfælde er det dog en god idé at vælge en cykel i god og slidstærk kvalitet og gerne med flere end 3 gear, hvis det går meget op og ned. Det er ikke fordi, en cykel med 3 gear er dårlig, det kan bare være rart at have lidt flere muligheder til de ekstrahårde dage. Her er det ofte en citybike eller en touring-cykel, men vil kigge efter. Begge er cykler med gode køreegenskaber, og som er gode at cykle længere ture på. Touring-cyklen har ofte udvendige gear, men der findes også varianter med indvendige gear, hvis man gerne vil have minimalt vedligehold i forhold til gearene.

Find din nye herretouringcykel lige her Stort udvalg af damecitybikes Find din dametouringcykel lige her

Den klassiske cykel - perfekt til kørsel i byen

Er man derimod på udkig efter det, man måske kunne kalde en hygge-cykel, kan man vende blikket mod de mere klassiske cykeltyper. Det er her bedstemorcyklen eller shoppercyklen kommer i spil. Her sidder man typisk helt oprejst i sadlen, har 3 eller 7 indvendige gear til rådighed samt den velkendte fodbremse. Designet er klassisk og henleder tankerne mod svundne tider, dengang hvor der ikke var så mange biler i gaderne, og cyklen var det foretrukne (og eneste) transportmiddel for mange. De klassiske cykler findes selvfølgelig også i herrevarianter, og man kan få meget lækkert tilbehør til at fuldende looket på sin cykel. Det kan f.eks. være et frontlad eventuelt i kombination med en trækasse eller en flot stålcykelkurv i et enkelt look, der passer perfekt til cyklens æstetik.

Stort udvalg af klassiske herrecykler Stort udvalg af klassiske damecykler

Køb den cykel, der gør dig glad

Men med alt det sagt, så er det selvfølgelig ens egen lyst og præferencer, der skal vælge, hvilken cykel man køber. Hvis man gerne vil cykle 20 km hver dag på sin bedstemorcykel, eller man er faldet pladask for en fed touring-cykel, selvom man kun kører et par kilometer hver lørdag, så vælger man naturligvis den cykel, der gør én glad. Her er der heldigvis ingen regler, der dikterer, hvad man skal og ikke skal. Og er du i tvivl om, hvad der vil være det rette valg for dig, er du altid meget velkommen til at komme forbi vores butik på Sverigesvej 19 i Skanderborg til en snak og evt. en prøvetur på én eller flere af vores cykler. Hvis du har kig på flere modeller, kan det være en god idé at ringe i forvejen på tlf. 73707870 for at aftale en tid, så sørger vi nemlig for, at cyklerne står samlet og klar, når du kommer.

Tilbage til Cykelblog Gå til webshop