Som en unik service bliver langt de fleste cykler, du finder her på Cykelshoppen.dk leveret 100% samlet og klar til at tage i brug. Endda med alt udstyr monteret. Alle cykler bliver leveret med Jetpak, som er specialiseret i at levere cykler og større pakker.
Det har fra begyndelsen af været et must for Cykelshoppen, at finde det helt rette firma til at stå for leveringen af vores cykler. Da en cykel er et mekanisk produkt, er der en lille risiko for defekter, som er dækket af garanti, og med Jetpak leverer vi cyklerne på en forsvarlig og tryg måde til din adresse.
Uanset hvor du bor i landet, så kan du få leveret din cykel til din adresse. Bor du på en ikke-brofast ø i Danmark, skal du dog kontakte vores kundeservice, da der kan komme en lille merudgift samt forlænget leveringstid på cykler og pakker.
Jetpak, som er vores leverandør af cykler, leverer din nye cykel inden for tidsrummet 7:00-17:00. Du vil modtage et opkald fra Jetpak, inden cyklen leveres på adressen.
Når du køber en cykel hos os, tilbyder vi landsdækkende garanti. En cykel er et mekanisk produkt, hvor der kan opstå fejl, som bør rettes af en fagmand. Opstår der en garantisag på din cykel, afhenter vi enten din cykel eller finder en lokal samarbejdspartner, som kan udbedre fejlen. Dette gør vi for at sikre dig et hurtigt og gnidningsløst forløb, så du hurtigt kan komme ud at køre igen.
Når du har købt en ny smart cykel hos os, får du en serviceflyer sammen med din cykel. Du er altid velkommen til at få lavet service og reparationer på vores værksted i Skanderborg, men hvis ikke du bor i nærheden af Skanderborg, vil vi meget gerne være behjælpelige med at finde en dygtig cykelsmed i dit lokalområde. Cyklen skal ikke nødvendigvis serviceres hos os for at opretholde garantien.
Hos Cykelshoppen.dk køber vi stort ind, og vi gør en ære i at lave en god handel. I stedet for selv at beholde de rabatter vi opnår, giver vi dem videre til dig som forbruger. Vi har specialiseret os i at opkøbe restlagre samt populære modeller, hvor vi kan opkøbe samtlige cykler af en specifik model. Vi er populære hos vores forretningspartnere, dette gør garantisager samt service en lettere sag både for os og for dig som kunde.
Deltag i vores konkurrencer og få del i de gode tilbud.