Cykelblog Header Gå til webshop
Gratis fragt til GLS Pakkeshop • Ved køb over 349,- Hurtig levering 365 dages returret Prismatch
4,8 / 5
Avatar
Casper Sejersen
Guides

5 grunde til at BMX er en farlig olympisk sportsgren

Herhjemme vokser BMX sporten stabilt og har gjort det i mange år. Særligt BMX Race hvor det ganske enkelt handler om at komme først gennem banen - helskindet.

Umiddelbart virker det underligt at kalde BMX for én af de farligste sportsgrene til OL. De fleste har trods alt kørt cykel siden de var små. Men BMX er en kombination af mange elementer der gør sportsgrenen både stressende, hård, hurtig og farlig. Bevares, BMX er frem for alt sjovt, hvilket også er grunden til den store succes. Hvis du overvejer at kaste dig over sporten, så giver vi dig her fem gode grunde for, at BMX Race er blandt de farligste sportsgrene til de Olympiske Leje.

1: BMX er hårdt og går hurtigt

Sporten er den slags sportsgrene der ser forholdsvis lette ud, men i praksis er det noget helt andet. Der er ingen fjedring på cyklen så kroppen skal derfor agere støddæmper konstant. Man skal opretholde en passende fart i sine hop og timingen skal være perfekt - ellers ligger man på jorden.

2: Det er som et hesteløb i en rutchebane

Man står klar i båsen og venter på at lågen åbner sig. I sekunderne op til starten opbygges der energi, spænding og adrenalin. I det øjeblik porten åbnes frigives alt energien direkte ud på en 8 meter dyb bakke og din hastighed kan hurtigt ramme 50km/t. Alt sammen foregår med otte ryttere på banen samtidig der alle prøver på at komme først. Et lille forkert skridt betyder massestyrt, ulykke og uheld.

Du er ganske enkelt nødt til at stole på, at dine konkurrenter ved hvad de laver, og de er nødt til at stole på dig.

3: Du er nødt til at være lidt skør

Fælles for alle BMX ryttere er deres evne til kunne køre vildt og voldsomt uden at mærke frygt. Bevares, det er okay at have respekt for banen, ryttere og mulige uheld. Men hvis du er bange, så har du tabt. Skader er en naturlig ting i vilde sportsgrene - også i BMX. Ingen prøver med vilje at komme til skade, men de ved at det er en del af sportens natur. Der er derfor ingen logik i at være bange for det uundgåelige, hvorfor du derfor ikke skal være bange for skader eller uheld, de kommer uanset.

4: Din skæbne er i konkurrentens hænder

Sporten er ret simpel i sin opbygning. det er såkaldt "Head-to-head" - De hurtigste vinder.

Men konkurrenterne vil - ligesom dig - gøre alt for at vinde. Det betyder at de sommetider tager chancer eller prøver ting i ren og skær desperation der kan skade dig. Ikke med vilje, naturligvis. Selvom du kører 100 pct. efter bogen og holder dig skadefri, så er det ingen garanti, da din konkurrenter kæmper indædt for at slå dig og dermed risikerer at lave uheld der kan skade dig.

5: Den største modstander er dig selv

Mange beskriver deres første løb som direkte frygtindgydende. Frygten for styrt, frygten for skader, frygten for uheld.

I bund og grund sker uheld og styrt jævnligt, men ikke ofte. Det er dig selv og din mentale sundhed der bliver udfordret og stilles for en prøve hver eneste gang starten går. Med tiden bliver det lettere at håndtere det mentale pres, men de første løb er direkte uhyggeligt. Med tiden vil du også opdage at et styrt, ofte ser værre ud end det er. Du bliver altså stille og roligt vant til at falde og tage de bank der følger med.

Hvis ingen af de fem punkter har afskrækket dig, men måske ligefrem gjort dig endnu mere forelsket i sporten, ja så er det bare med at komme igang og få meldt dig ind i den nærmeste BMX klub!

Se vores store udvalg af BMX cykler her

Tilbage til Cykelblog Gå til webshop