Cykelblog Header Gå til webshop
Gratis fragt til GLS Pakkeshop • Ved køb over 349,- Hurtig levering 365 dages returret Prismatch stars
4,8 / 5 Stjerner på Trustpilot
Avatar
Marianne Krogh-Jespersen
Guides
Info

3 gode grunde til at bruge cykelhjelm

Når man spørger folk, hvorfor de ikke cykler med cykelhjelm, er svarene mange. Rigtig mange. "Jeg har cyklet, siden jeg var 3 årgammel og er aldrig væltet", "Jeg kører kun korte ture, så det er ikke nødvendigt" og "Jeg magter ikke, at frisuren bliver ødelagt" - disse tre opsummerer meget godt de mest gængse årsager til, at folk begiver sig afsted uden hjelm. Det er ikke lovpligtigt at køre med cykelhjelm i Danmark, så det er selvfølgelig op til én selv, om man vil gøre det, men vi vil alligevel gerne lige komme med 3 rigtig gode grunde til, hvorfor man skal vælge cykelhjelmen til.

1. Du ser ikke dum ud med cykelhjem

Dengang i 1990'erne, hvor der kom øget fokus på cykelhjelme, kunne de fleste næsten ikke forestille sig noget mere kikset end at køre rundt med sådan en æggeskal. Der var mere fokus på, hvordan man så ud, end på den beskyttelse hjelmen kunne give. Og mange, der var gamle nok dengang, vil kunne huske de knapt så flatterende billeder af daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, med den alt for lille hjelm. Dét var ikke heldigt for cykelhjelmens image. Nu er der efterhånden gået 22 år, og der er heldigvis sket meget i den periode. Folk er blevet meget mere bevidste om sikkerhed, særligt for de mindste, og i dag kigger men ikke på cykelhjelmen med samme skeptiske eller jokende blik.

Vi tog en lille tur ud på gaden, hvor vi snakkede lidt med tilfældige mennesker om deres syn på og brug af cykelhjelm. Vi spurgte bl.a., hvad deres umiddelbare tanke var, når de så en med cykelhjelm på, og vi kan godt afsløre, at vi fandt svarene overraskende positive.

Hvad svarede de så?

"Det er jo bare én, der gerne vil passe godt på sig selv"

"Jeg har set flere med virkelig smarte hjelme, og så er det jo ikke kikset. Der findes mange flotte modeller i dag - jeg skal selv snart have købt en."

"Jeg tænker ikke noget, jeg bruger selv cykelhjelm og har gjort det længe, så jeg synes, det er en selvfølgelighed."

"Ærligt, jeg synes ikke det er særlig pænt, men jeg kan sagtens forstå , at man vælger at tage den på."

"Min sin søn er så stor nu, at han spurgte, hvorfor jeg ikke havde cykelhjelm på, når han skulle. Jeg kunne ikke finde et fornuftigt svar, og siden da har jeg altid haft hjelm på."

Der var ikke én, der udtalte sig decideret negativt om folk med cykelhjelm, og det var helt tydeligt, at man heller ikke er et komisk element i trafikken længere. Man kan altså sagtens iføre sig en cykelhjelm uden at frygte, at man bliver dagens vittighed, eller at alle synes, man ser helt tåbelig ud.

2. Monkey see, monkey do

På en måde hænger grund 1 og grund 2 lidt sammen. For ét af svarene viste den næste grund ret tydeligt. Når vi fortæller vores børn, at de selvfølgelig skal have cykelhjelm på, hvorfor er det så, at vi ikke lige selv tager og spænder hjelmen? Ofte hører man forældre sige til afvisende børn, at de skal have hjelm på, fordi de elsker dem og vil passe bedst muligt på dem. Men giver det så ikke også god mening, at det gælder den anden vej? At man selvfølgelig også passer på sig selv. Både for sin egen, men også for børnenes skyld. På den måde er man også med til at være et forbillede, der viser vejen.

3. Cykelhjelmen reducerer risikoen for alvorlige hovedskader

Risikoen for at komme rigtig slemt til skade i trafikken er selvfølgelig en rigtig god og tungtvejende grund til at køre med cykelhjelm. Cykelhjelmen er designet med præcis det formål at beskytte hovedet bedst muligt imod slag, hvis man skulle være så uheldigt at vælte på sin cykel eller på anden måde være involveret i et uheld. Der er ofte trængsel på cykelstierne, og 8 ud af 10 cyklistulykker sker faktisk i myldretiden.

 Vi har kigget lidt nærmere på tallene for at finde ud af, hvor mange der egentlig kommer galt afsted på cyklen.

  • Hvert år er ender ca. 16.000 cyklister på skadestuen som følge af et uheld på cyklen, og ca. 1/5 af dem pga. hovedskader
  • Hvert år dør 20-30 cyklister i trafikken, og ca. 1/3 af dem er pga. hovedskader
  • Der er ca. 500 cyklister, der kommer alvorligt til skade hvert år

(Kilde: Rådet for Sikker Trafik)

Det er tydeligt, at hovedskader udgør en stor og alvorlig del af cykelulykker. Ved at bruge cykelhjelm, og anvende den korrekt, kan du reducere din risiko for hovedskader med hele 50%. (kilde: Rådet for Sikker Trafik). Alle tal, der nævnes her, er til at tage at føle på, og vi synes også, at de taler deres tydelig sprog i argumentet for, hvorfor det er en rigtig god idé at køre med cykelhjelm.
 

Så der er ingen fordele ved at cykle uden hjem?

Hvis man skal belyse en sag ordentligt, må man selvfølgelig forsøge at anskue den fra begge sider. Derfor har vi taget hjelmen af for at kunne lægge hovederne i blød, så vi kunne finde nogle gode grunde til at lade hjelmen blive hjemme.

  • Du sparer den tid, det tager at skulle tage den af og på - den tid kan f.eks. bruges på lige at tjekke, om det er nogen, der har sendt dig et snap, eller om du har fået nye likes på Instagram eller Facebook
  • Du slipper for at finde ud af, hvor du skal opbevare hjelmen. De fylder jo en del, og det kan være svært at greje, hvor der kan være plads til sådan en monstrum i gangen eller garderoben (Pst, hvis den låses fast til cyklen ved låsen, slipper man for det problem.)
  • Frisuren sidder altid ligeså skarpt, som da du gik ud af døren om morgenen
  • Skulle uheldet være ude, får man lidt ekstra tid til at se et par gode film. Hvis altså det ikke ender med en hjernerystelse, så er skærme desværre no-go.

OK, det er ikke helt så nemt at liste en masse fordele ved IKKE at bruge cykelhjelm, så vores konklusion må være, at det er bare er ganske sund fornuft at tage hjelmen på.

Er du blevet overbevist og skal have fat i en cykelhjelm?

>> Find din nye cykelhjelm her <<

Hvilken cykelhjelm skal jeg vælge?

Det er helt i orden, at man kigger på design og æstetik, når man skal vælge cykelhjelm. Hellere en sort cykelhjelm i end slet ingen. Men hvis man ikke tænker så meget over den slags, kan det være en fordel at købe en cykelhjelm i klare pangfarver, da det er med til at øge synligheden, når man færdes i trafikken.

Vær også opmærksom på kvaliteten. Man kan sagtens få gode cykelhjelme, der ikke nødvendigvis koster en bondegård, men vælger man en lidt dyrere hjelm, får man ofte mere for pengene i form af design og komfort. Der er tænkt på ergonomien i hjelmen, og der er flere modeller, der kommer med detaljer som indbygget lys bagpå, der også er med til at øge sikkerheden.  Og hvis ikke man kommer ud for et uheld, kan en cykelhjelm holde i mange år, så set over længere tid, er de ekstra penge rigtig godt givet ud. Men - og det er et vigtigt men  - får din hjelm et slag, uanset om man kan se det eller ej,  eller har du haft den på i et uheld, skal den desværre skiftes ud, da der kan være sket skade på hjelmens konstruktion. I værste tilfælde kan det betyde, at den slet ikke yder den nødvendige beskyttelse fremover.

For at være sikker på, at du vælger den rette størrelse samt har styr på, hvordan hjelmen skal sidde på hovedet kan du se vores hjelmguide.

Tilbage til Cykelblog Gå til webshop